Benedikt kom til verden i år 480 i Umbrien i det nuværende Nursia. Hans familie var velstillet. Vi ved at han havde en søster ved navn Scholastika, der allerede som ung havde viet sit liv til Gud. Som ung mand begav Benedikt sig til Rom, efter den første afsluttende uddannelse i sin hjemby. Han havde sin Amme altså tjenestepige med til Rom. Han blev ikke længe i byen, for den fordærvede livsstil afskrækkede ham. Han vendte Rom ryggen står der i “dialogerne” og drog med sin Amme til byen Affila i dalen i Anio. Efter kort tid længes han efter større ensomhed. Han tog afsked med sin Amme og tog til Subiaco. I en hule i bjergsiden oppe over Anienerdalen førte Benedikt en tid et eneboerliv. En eneboerkolonie i det nærliggende Vicovaro bad ham om at overtage abbedembedet over dem, da deres abbed var død. Men det gik ikke som de ønskede. Benedikt ville ikke sidde deres dårlige livsvaner overhørige, men gjorde dem opmærksomme på dem, hvilket medførte at de planlagde at forgifte ham, hvad der dog mislykkedes. Benedikt flyttede da til Subiaco, hvor han grundlagde sit første eget fællesskab. Omkring år 529 efterstræbte en ondsindet præst ham og hans kloster, så de var nød til at forlade klosteret. Benedikt tog da med sit fællesskab til Monte Cassino, syd for Rom. På ruinerne af et gammelt Akropolistempel indrettede han sit nye kloster Monte Cassino. Her skrev han sin regel, der bære hans navn og som er blevet grund-dreje-bog for det vestlige munkevæsen. Han døde 21 marts 547.

Se også Benediktinsk spiritutalitet